Kom og mød forfatteren Peter Øvig Knudsen
Historierne bag Hippie-bøgerne fortælles…
På en sandet og forblæst mark i Thy forsøgte tusindvis af unge hippier i sommeren 1970, at skabe et nyt samfund med totalt demokrati og frigjort lyst.
Eksperimentet, der varede i 74 dage, blev kulminationen på tre års bevidsthedsudvidende oprør – indledt over hele den vestlige verden med Summer of Love i 1967 med Love-Ins, beat, hash og lsd.
Mens ungdomsoprøret for Blekingegadebanden blev en voldelig kamp mod magthaverne, ville hippierne frigøre sig selv og skabe en ny og kærligere verden.
Dag for dag fortæller Peter Øvig Knudsen historien om det store eksperiment i Thy. For de fleste deltagere blev de tre år og 74 dage et euforisk højdepunkt i deres liv. For nogle endte det i nedtur med druk, junk, sindssyge og drab.
„Hvad man måtte have glemt, bringer Peter Øvig Knudsen til lysende live igen i et brag af en bog.‟ Egon Kjøller, * * * * * * Nordjyske
„Velskrevet, kølig og informationsmættet … en afdæmpet hyldest til den experimenterende og glade, naive og egoistiske, farverige og hedonistiske side af ungdomsoprøret, et værdigt modbillede til 68-marxister, blekingegadebanditter og al deres væsen.‟ Frederik Stjernfelt, Weekendavisen
„En bevidstudvidende oplevelse af, at det en af de vigtigste begivenheder i det 20 århundrede … ’Hippie’ vil vise sig ganske umulig at komme uden om.‟ Mette Højbjerg, * * * * Politiken