Talentweekend 3.-5. maj ’24

20240503

Vi glæder os utrolig meget til at kunne afholde Fælles Talentstævne for vores to dygtige elitekor i Thy. 🤩🙌
Afslutningskoncert kl. 15.00 i Vestervig Kirke – alle er velkomne.

Et skønt samarbejde mellem
Thisted Kirkes Drenge-Mandskor og Nordvestjysk Pigekor samt Vestervig Kirkemusikskole og Hawkraft kulturhotel sætter rammerne for en weekend for de unge mennesker til at fordybe sig i musikken og fællesskabet!

Andrea Krüger Holm vil sætte fuld fokus på stemme og krop og har mange spændende elementer som hun vil arbejde med hos sangerne.
Derforuden er der et helt utroligt hold omkring Andrea, bestående af Annette Bo Nielsen, som I mange år har været med til at udvikle talenterne, primært hos Drenge-Mandskoret, men i år også har undervist Pigekoret i hørelære.
Niels Granvig og Svend Ole Kombak vil akkompagnerer og bidrage med indstudering og meget mere.

Derforuden så er rammerne helt i top – Vestervig Kirkemusikskole er vært med deres skønne lokaler og faciliteter og på Hawkraft Kulturhotel kan de unge mennesker slappe af, spise og overnatte i skønne værelser.

Sidst men ikke mindst – så er der forældre og bestyrelser, som hjælper til med planlægning og praktisk hjælp på stævnet. Stor tak.

Talentstævnet er støttet af Augustinus Fonden som en del af en større fælles indsats til udvikling og rekruttering til egnes lokale elitemiljøer.