Koncert oplevelse lørdag den 13. juni 2026

Koncertbillet, spisning og overnatning

Vi tilbyder dig denne koncert med Allan Olsen i De Sorte Huse i Agger; hvor duften af tjære supplerer den intime musikoplevelse…

For kun kr. 900,- pr. person får du koncertbillet, spisning og overnatning i ikonisk dobbeltværelse på Hawkraft kulturhotel.

Spisning og koncert finder sted i De Sorte Huse i Agger, på Ålumvej 🎶

Vi indleder med helstegt pattegris kl. 17:30

Tillæg for enkeltværelse er kr. 250,-

BOOK ved at sende os en email på info@hawkraft.dk

Eller ring til os på 81859300…

 

Allan Olsen – SOLO
Koncert med Olsen og de nyeste, ældste og særeste påhit

“Vi fossile(r), vi der ligger lige midt imellem: Vi er for knarvorne til at hoppe på elbil-hysteriet. Og trods alt stadig for unge til at vi kan bruges som brændstof.”

I efteråret 2025 dieselruller Allan Olsen ud på endnu en massiv soloturné med de nyeste, de ældste og de særeste påhit.

Okay, der er måske ikke meget K-pop over Olsen. Men meget i Allan Olsens lange karriere tyder på, at der – heldigvis – er både plads til og brug for en dansk sangskrivning, der ganske uhæmmet jonglerer med emner, ord og vendinger på måder som ingen har hørt før – i hvert fald ikke i en sang.

Overalt i Olsens store bagkatalog støder man på finurligheder og skarpe betragtninger som intet andet sted i dansk popkultur.

Olsens repertoire dyrkes næsten fanatisk i en stor fanskare, som sætter en ære i at kunne memorere hver eneste stavelse i deres yndlingssange i trubadurens massive sangkatalog.

Allan Olsen har spillet tusindvis af koncerter i ind- og udland, indspillet 19 albums og udgivet de to bestseller-bøger; Tilfældigt Strejfet og Laksetrappen. Alligevel er det som scenekunstner, såvel med band som ganske solo, at Olsen for alvor finder sin metier.

I rampelyset krydrer han garvet og overlegent sine shows med anekdoter, tossede vinkler og ren stand-up i et enestående mix af ekvilibrisme og anarki. Således uden en forberedt spilleliste eller andet af dét, Allan Olsen betragter som snyd på en scene. Olsens udgangspunkt er altid, at den optrædende og publikum sammen skaber koncertens øjeblik. Dét øjeblik man husker, når man går hvert til sit.

Følg os her – og hjælp os til at gøre

det nye projekt endnu større og bredere 👍🏼

Koncert på Kanten

KONCERT PÅ KANTEN

Joe fra spisestedet Vesterhavshytten, Dorte & Jan fra Hawkraft Kulturhotel og Morten fra Koncert på 1. række, står bag projektet.

Vores fælles nye navn er Koncert på Kanten og vores målsætning er at kunne præsentere jer for live musik af høj kvalitet i autentiske rammer her på kanten af Vestkysten med fokus på fællesskab og det gode værtsskab, for jer og for vores artister.

INDENDØRS & UDENDØRS SCENE

Vores indendørs intim scene i De Sorte Huse i Agger, suppleres med muligheden for spisning, i De Sorte Huse og overnatning på Hawkraft Kulturhotel i Vestervig.

Vores udendørsscene findes i Vesthaven på Hawkraft Kulturhotel i Vestervig.

Vi planlægger vestkystens hyggeligste sommerkoncerter med danske og udenlandske artister.

Med lækker mad og overnatning på kulturhotellets unikke værelser.