Kreativ november – for julenørder & hyggenisser, Uge 45

kreative workshops, Vesterhav og forkælelse til krop og sind

1/11 – 6/11

Pris fra

5.495,00 kr.

Om kurset

Vi starter hver dag med at vække vores kroppe og vores sanser med stille morgenvandringer rundt i den smukke natur omkring os.

Efter morgenmaden skal vi ugen igennem være kreative med både blomster, bageovne, skrivemaskiner, papirklip, origami og pileflet. Vi skruer helt op for julehyggen med julehits, julefortællinger, julesnaks og krydrede varme drikke, mens vi sysler med alle vores mange kreative projekter.

Udover alt godt på den kreative front, skal vi også forkæles med fodbad, stræk, klangmassage, saunagus – og blæses godt igennem på gåture ved havet. Besøge Danmarks største landsbykirke, spise på den lokale kro og synge sange fra både højskolesangbogen og Kulturhøjskolens egen sangmappe. En uge med masser af kreativitet, workshops, ideer, smagsprøver, selvforkælelse, hyggeligt samvær, gode stræk og skønne afspændinger.

Husk alt dit kreative grej og de gode ideer – og husk også badetøj hvis du vil med i saunagus, træningstøj, sko og tøj til alt slags vejr samt en drikkedunk. Tag også meget gerne din egen træningsmåtte og tæppe med til dagens stræk og afspændinger, hvis du har– ellers har vi også lidt du kan låne.

Ugens program

Se, hvad der venter dig i løbet af ugen
Hver dag byder på undervisning, aktiviteter og fælles oplevelser fra morgen til aften.
Der vil også være tid til at tage det roligt, nyde omgivelserne og være sammen med de andre kursister.
Vi tager forbehold for ændringer i programmet.

Læs mere

Klik og læs mere om de enkelte indholdstemaer herunder

Program for kreativ november med hygge og julestemning

– med kreative workshops, Vesterhav og forkælelse til krop og sind
Søndag

Ankomst, velkommen, hvem er hvem, præsentation af ugens program og hvor vi er

16.00 – 18.00 Ankomst, indlogering, kaffe

18.00 Aftensmad

19.30 Velkomst, præsentation af Hawkraft, os, jer og ugens program

Mandag

Agger by og strand, julebag, stræk, klang og sang

8.00 – 8.30 Stille morgenvandring

8.30 – 9.30 Morgenmad og morgensang

10.00 Guidet tur rundt i Agger og gåtur på stranden

12.30 Frokost

14.00 Klar parat ”jule”- bag

Vi skal bage, smage, lave krydrede varme drikke, lidt sundere konfekt, småkager med et tvist og hvad vi ellers kan finde på af gode sager i køkkenet. Vi skal producere, så vi har smagsprøver til hele ugen, og vi vil samle en lille julekage, bage, drikke lækkeri-bog som alle kan få med hjem. Så medbring også gerne din helt særlige/specielle juleopskrift. Måske vi ikke når at bage den, men hvis du vil dele er den velkommen i dette kursus helt særlige julelækkeri-bagebog.

17.00 Stræk og klangafspænding

18.30 Aftensmad

20.00 Sangaften

Tirsdag
Julens ord, Origami, papirklip, gløgg og julekort 8.00 – 8.15 Skønne morgenstræk 8.15 – 9.15 Morgenmad og morgensang 9.30 Workshop 1: Julens ord og workshop 2: Origami – vi deler os i to grupper og halvdelen har Julens ord og den anden halvdel har Origami. Grupperne skifter til eftermiddagens workshop. Workshop 1: Julens ord – hvor blev det håndskrevne ord af. En hyggelig og kreativ skriveworkshop, hvor vi skal eksperimentere med ord, minder, stemninger og julens mange erindringer. I løbet af workshoppen skal vi afprøve forskellige former for skrivning og se hvor langt fantasien rækker. Vi afprøver blandt andet hurtigskrivning, hvor vi skal give slip på vores indre redaktør og se hvor vi når hen uden krav. Senere bevæger vi os over i forskellige former for juleskrivning, hvor julen er vores fælles inspirationskilde. Vi får tanker og minder på papir mens vi stille og roligt bevæger os mod at skrive det ”perfekte julekort”. Workshop 2: Origami og papirklip – Julekort og papirkunst Her skal vi udfordre vores finmotorik med Origami, som på dansk betyder ”at folde papir”...
Onsdag

Pileflet

8.00 – 8.30 Stille morgenvandring

8.30 – 9.30 Morgenmad og morgensang

10.00 Pilefletsworkshop

Vi skal lære kunsten at flette hjerter, kræmmerhuse, stjerner, kranse og kurve. Ting vi kan pynte vinduer, haven og juletræet med. Kranse og kurve som vi kan udvikle og dekorere videre på til morgendagens blomsterworkshop med blomster, grene, løv og fund fra skov, have, strand og de gamle gemmer.

12.30 Frokost

14.00 Pilefletsworkshop fortsat

17.00  Saunagus eller en gåtur på stranden

18.30 Aftensmad

20.00 Forkælelse af hænderne med håndøvelser, hånd qigong, akupressurringe, scrub og massage. Krydret med julemusik, ost og portvinssmagning

Torsdag

Blomsterbinding

8.00 – 8.30 Morgenstræk

8.30 – 9.30 Morgenmad og morgensang

10.00 Blomsterworkshop – vi laver dørkranse, juledekorationer, adventsopsætninger og andre skønne påfund.

12.30 Frokost

14.00 Blomsterworkshop fortsat

18.30 Festmiddag og hygge

Fredag

Farvel og tak for denne gang

8.00 – 8.30 Godmorgen stræk

8.30 – 9.30 Morgenmad og morgensang

9.00 Pakke, farvel og afrejse

Anja Christensen

Kursusvært

Anja Christensen – underviser i fagene:

Qigong, Pilates, vandpilates, Restorativ yoga, SMART træning, seniormotion og bevægelse i det hele taget. Jeg er desuden uddannet NADA og hvileterapeut behandler samt saunagus mester, hvilket jeg også flittigt bruger i min undervisning.

Jeg har altid elsket sport, og været i alle afkroge af bevægelseskunsten. Lige fra barndommens holdsport over moderne dans og med et langt ophold i ekstremsportens verden. Her har jeg klatret bjerge, krydset Atlanterhavet i hjemmebygget båd og set store dele af Europa fra luften som paragliderpilot. I dag er jeg landet i det mere jordnære og dyrker det, der styrker min indre ro, min balance og centrering og som giver mig energi og styrke til både krop og sjæl.

Jeg er desuden tidligere uddannet dansepædagog, elitetræner og erhvervsøkonom indenfor sport og fritid men vil nok mest betegne mig selv som Kaospilot – altid klar på nye udfordringer og eventyr.

Mere om Kulturhøjskolen i Thy

Hyggelige værelser, gode fællesfaciliteter og en skøn parklignende have med sauna, bålplads og smuk udsigt over Thys landskaber.

Her har vi samlet alt det praktiske, du har brug for at vide, inden kurset begynder – fra ankomst og tilmelding til betaling og forplejning.

Kulturhøjskolen samler mennesker om natur, kultur, kreativitet og fællesskab i hjertet af Thy.