Kreativ november, Uge 49

Hygge og julestemning. Sy, flet, knyt og fold

29/11 – 4/12 2026

Pris fra

5.495,00 kr.

Om kurset

Vi starter hver dag med at vække vores kroppe og vores sanser med stille morgenvandringer rundt i den smukke natur omkring os.

Efter morgenmaden skal vi ugen igennem være kreative med både symaskiner, knytterier, strikkepinde, hæklenåle, papir, origami og fletterier af forskellige materialer som for eksempel bambus, presenninger, pap og filt. Vi skruer helt op for julehyggen med julehits, julefortællinger, julesnaks og krydrede varme drikke, mens vi sysler med alle vores mange kreative projekter. Der vil i værkstedet også være bløde sofaer for dem der gerne vil hygge med strikke- og hækletøj, broderi eller andet.

Udover alt godt på den kreative front, skal vi også forkæles med fodbad, stræk, klangmassage, saunagus – og blæses godt igennem på gåture ved havet. Besøge Nordens største kirke, spise på den lokale kro og synge sange fra både højskolesangbogen og Kulturhøjskolens egen sangmappe. En uge med masser af kreativitet, workshops, ideer, smagsprøver, selvforkælelse, hyggeligt samvær, gode stræk og skønne afspændinger.

Husk alt dit kreative grej, de gode ideer, symaskine, brugt sengetøj og håndklæder til fremstilling af morgenkåber og badeponchoer, din bedste saks og hvad du eller kan finde af skønne sager i gemmerne. Husk også badetøj hvis du vil med i saunagus, træningstøj, sko og tøj til alt slags vejr samt en drikkedunk. Tag også meget gerne din egen træningsmåtte og tæppe med til dagens stræk og afspændinger, hvis du har– ellers har vi også lidt du kan låne.

Ugens program

Se, hvad der venter dig i løbet af ugen
Hver dag byder på undervisning, aktiviteter og fælles oplevelser fra morgen til aften.
Der vil også være tid til at tage det roligt, nyde omgivelserne og være sammen med de andre kursister.
Vi tager forbehold for ændringer i programmet.

Læs mere

Klik og læs mere om de enkelte indholdstemaer herunder

Program for kreativ november med hygge og julestemning

Med kreative workshops, Vesterhav og forkælelse til krop og sind
Søndag

Ankomst, velkommen, hvem er hvem, præsentation af ugens program og hvor vi er

16.00 – 18.00 Ankomst, indlogering, kaffe

18.00 Aftensmad

19.30 Velkomst, præsentation af Hawkraft, os, jer og ugens program

Mandag

Agger by og strand, sy værksted, aftensang og afspænding

8.00 – 8.30 Stille morgenvandring

8.30 – 9.30 Morgenmad og morgensang

10.00 Guidet tur rundt i Agger og gåtur på stranden, hvor vi skal lede efter pinde og andet godt til vores kreative projekter.

12.30 Frokost

14.00 Sy værkstedet åbner – badeponcho, morgenkåber m.m.

Mulighed for genbrugstur i Vestervig.

15.30 Kaffe og kage

16.00 Sy værksted fortsat – badeponcho, morgenkåbe m.m.

18.30 Aftensmad

20.00 Aftensang og afspænding

Tirsdag

Origami, papirklip, sy værksted, gløgg og hygge

8.00 – 8.30 Skønne morgenstræk

8.30– 9.30 Morgenmad og morgensang

10.00 Workshop: Origami og papirklip

Her skal vi udfordre vores finmotorik med Origami, som på dansk betyder ”at folde papir”. Origami er en Japansk kunstart, hvor man bruger et enkelt, ofte kvadratisk stykke papir og udelukkende ved at folde frembringes de smukkeste figurer – helt uden brug af saks, kniv eller lim. Figurerne kan være alt fra blomster, geometriske mønstre til dyr, hvoraf tranen er den mest populære indenfor origamien. Der er også mulighed for at lave flotte papirs klip.

12.30 Frokost

14.00 Gåtur til Vestervig Kirke – Nordens største landsbykirke, hvor vi skal høre den ulykkelige kærlighedshistorie om Prins Buris og Liden Kirsten som ligger begravet her.

16.00 Origami og sy værksted åbent

17.30 Mulighed for stræk og afspænding

18.30 Aftensmad

20.00 Gløgg, æbleskiver, hygge, spil og strikketøj.

...
Onsdag

Knytterier, saunagus, forkælelse af hænder og portvin.

8.00 – 8.30 Stille morgenvandring

8.30 – 9.30 Morgenmad og morgensang

10.00 Workshop: Knytterier

Vi skal lære kunsten at knytte lige fra simple nøgleringe og armbånd til flotte blomsterophæng og mindre vægtæpper m.m.

12.30 Frokost

14.00 Knytte-, sy og origami værksted fortsat.

17.00 Saunagus eller en gåtur på stranden

18.30 Aftensmad

20.00 Forkælelse af hænderne med håndøvelser, hånd qigong, akupressurringe, scrub og massage. Krydret med julemusik, ost og portvinssmagning

Torsdag

Fletterier, festmiddag og hygge

8.00 – 8.30 Morgenstræk

8.30 – 9.30 Morgenmad og morgensang

10.00 Workshop: Fletterier

Vi skal flette simple smukke bambus sæberiste, æsker, kurve, tasker og julepynt i forskellige materialer som for eksempel birkebark, filt, presenninger, pakkebånd, gamle bælter og andet.

12.30 Frokost

14.00 Åbent værksted til færdiggørelse af diverse projekter

17.00 Klangafspænding

18.30 Festmiddag og hygge

Fredag

Farvel og tak for denne gang

8.00 – 8.30 Stille morgenvandring

8.30 – 9.30 Morgenmad og morgensang

9.00 Pakke, farvel og afrejse

Anja Christensen

Kursusvært

Anja er overordnet Kursusleder på Kulturhøjskolen og underviser i bevægelse med blandt andet Qigong, og Pilates. Anja er også kursusleder på flere af højskolens vandre- og kreakurser.
Anja er uddannet NADA og hvileterapeut samt saunagus mester, hvilket I kommer til at blive forkælet med på Anjas kurser på højskolen.
Anja har været i alle afkroge af bevægelseskunsten gennem sit liv og blandt andet været paraglider. I dag er hun landet i det mere jordnære og dyrker det, der styrker indre ro og balance og giver energi og styrke til både krop og sjæl. Det kommer I til at nyde godt af på højskolen. Herudover er Anja kreativ og fyldt med ideer til kreativ udfoldelse som hun deler ud af til ”kreakurserne” på højskolen.
Anja er en garvet højskolelærer som elsker højskolelivet og fællesskabet. Hun inspirerer og favner alle og med Anja ved roret er alle i meget trygge hænder på højskolen.

Mere om Kulturhøjskolen i Thy

Her kan du læse mere om det praktiske og om Kulturhøjskolen.

Her har vi samlet alt det praktiske, du har brug for at vide, inden kurset begynder – fra ankomst og tilmelding til betaling og forplejning.

Kulturhøjskolen samler mennesker om natur, kultur, kreativitet og fællesskab i hjertet af Thy.