Kultur og Arkitektur i Thy, Uge 12

Fiskersamfund, fyrtårne, SMK og Cold Hawaii

21.03 – 26.03 2027

Pris fra

5.495,00 kr.

Om kurset

I denne højskoleuge på Hawkraft skal vi opleve kultur og arkitektur i Thy. Vi skal se de mest markante historiske bygninger og fyrtårnene Lodbjerg Fyr og Hanstholm fyr og høre om kulturhistorien og arkitekturen i Thy.
Vi skal også se eksempler på transformationsprojekter, hvor bygninger er omdannet til ny funktion, hvilket vores eget Hawkraft også er et eksempel på.
Vi skal opleve den nutidige arkitektur fra bæredygtig arkitektur, arkitekttegnede sommerhuse og Michelin-restaurant i Agger til historien om Cold Hawaii i Klitmøller og Vorupør og Cold Hawaii inland fra Thisted til Vilsund…og så skal vi selvfølgelig opleve SMK i Doverodde.

På kurset skal vi besøge Vestervig og kystbyerne Agger, Vorupør, Klitmøller og Hanstholm og fjordbyerne Thisted, Vilsund og Dover Odde, Lodbjerg Fyr midt i Nationalparken og udsigtsplatformen i Hundborg, så vi kommer næsten hele Thy rundt i denne uge.

Kurset er for alle med interesse for kultur og arkitektur.

Det kræver ingen forkundskaber – blot lyst til at opleve kultur og arkitektur i smukke Thy, fælleskabet, spændende oplæg og fortællinger som giver ny viden og oplevelser at tage med hjem.

På kurset er der selvfølgelig også tid til hyggeligt samvær, fællesskab og foredrag hjemme på højskolen.

Ugens program

Se, hvad der venter dig i løbet af ugen
Hver dag byder på undervisning, aktiviteter og fælles oplevelser fra morgen til aften.
Der vil også være tid til at tage det roligt, nyde omgivelserne og være sammen med de andre kursister.
Vi tager forbehold for ændringer i programmet.

Læs mere

Klik og læs mere om de enkelte indholdstemaer herunder

Program for arkitektur og kultur i Thy

Søndag

Ankomst med præsentation af ugens program og Hawkraft

16.00 – 18.00 Ankomst, indlogering, kaffe

18.00 Aftensmad

19.30 Præsentation af Hawkraft, os, jer og ugens program – vi slutter med fællessange og hygge.

Mandag

Kulturhistorisk arkitektur i Vestervig, Agger og Lodbjerg

8.00 – 8.30 Morgenaktivitet

8.30 – 9.30 Morgenmad og morgensang

10.00 På gåben i Vestervigs gader, Kirkemusikskole, fængselsmuseum og Vestervig Kirke

12.30 Frokost på Hawkraft

14.00 Guidet tur rundt i fiskerbyen Agger, De sorte huse, Agger kirke, høfder, diger og Vesterhavet

16.00 Lodbjerg Fyr, kaffe, kage og fortællinger ved brændeovnen i hønsehuset

18.00 Aftensmad

20.00 Oplæg om Cold Hawaii

Tirsdag

Udflugt til Cold Hawaii og det nordatlantiske fyr i Hanstholm

8.00 – 8.30 Morgenaktivitet

8.30 – 9.30 Morgenmad og morgensang

10.30 Vorupør, Cold Hawaii-Havbad og surferfaciliteter, Nationalparkcenter og ”klittoppene” arkitekttegnede campinghytter

12.00 Frokost, madpakker i madpakkehuset

13.30 Klitmøller, Cold Hawaii-foreningsstien og foreningsvejen, boligbebyggelsen Redebyg

16.00 Det nordatlantiske fyr, Hanstholm, Fyr og transformation til kulturelt fyrtårn, Madbaren

18.00 Aftensmad

20.00 Aftenarrangement

Onsdag

Udflugt til SMK THY, Cold Hawaii inland og Hundborg

8.00 – 8.30 Morgenaktivitet

8.30 – 9.30 Morgenmad og morgensang

10.00 Udflugt til SMK Thy + Cold Hawaii Inland-vandshelter

12.00 Frokost på Hawkraft

14.00 Thisted, Cold Hawaii Inland-Synopal Havnen og Søbadet. Passagen mellem by og fjord, transformation

15.30 Vilsund, Cold Hawaii Inland-roklub og badefaciliteter

16.00 Hundborg molen, udsigtsplatform i plantageområdet ”Dybdahls gave”

18.00 Aftensmad

20.00 Oplæg om bæredygtig arkitektur i Agger

Torsdag

Udflugt til Agger, tegnestuebesøg og bæredygtig arkitektur i Agger og festmiddag

8.00 – 8.30 Morgenaktivitet

8.30 – 9.30 Morgenmad og morgensang

10.00 Tegnestuebesøg og rundvisning i eget projekt

11.00 Besøg i Vesterlandet-Michelin restaurant, cafe og ferieboliger, besøg v. arkitekttegnede sommerhuse

12.00 Besøg ved bæredygtigt sommerhus i Agger

13.00 Frokost på Hawkraft

14.00: Fri-eftermiddag

18.00 Festmiddag på Tinghuskroen

20.00 Fest og hygge

Fredag

Farvel og tak for denne gang

8.00 – 8.30 Morgenaktivitet

8.30 – 9.30 Morgenmad og morgensang

8.00 – 8.30 Fælles morgenaktivitet

9.00 Pakke, farvel og afrejse

Dorte

Kursusvært

Dorte er forstander på Kulturhøjskolen og underviser på flere af højskolens Kunst, Kultur og Arkitekturkurser Hun er sammen med sin mand Jan ejer af Hawkraft Kulturhotel og Kulturhøjskolen, som de driver i fællesskab.
Dorte er uddannet arkitekt og har en stor kærlighed for arkitektur, kultur og kunst og så har den vilde barske natur i Thy en helt særligt plads i hendes hjerte. Dorte har tidligere undervist på højskole og elsker højskolelivet. Hun har altid en sjov historie i ærmet, så I kommer ikke til at kede jer.

Mere om Kulturhøjskolen i Thy

Her kan du læse mere om det praktiske og om Kulturhøjskolen.

Her har vi samlet alt det praktiske, du har brug for at vide, inden kurset begynder – fra ankomst og tilmelding til betaling og forplejning.

Kulturhøjskolen samler mennesker om natur, kultur, kreativitet og fællesskab i hjertet af Thy.